Vores blog

Om at komme igennem Julen på en sund måde

Halloween med græskar og uhygge er kun lige overstået. Og allerede nu bugner hylderne i supermarkederne med juleknas, slik og kager. Det kræver sin kunde at modstå juleflæsk, brændte mandler og lakridskonfekt.

Det er fristende at være på forkant og fylde skuffer og skabe. Og det kan være svært at holde fingrene fra ’godterne’, når først godbidderne er i hus, for det er nemt at supplere op, inden det bliver december og jul.

Hygge er lig med tygge. Der er mange hyggestunder inden jul på arbejdspladser, i skoler og institutioner og bosteder. Derfor er det vigtigt at være vågen og opmærksom. Hvad er det jeg/vi gør? Hvad er det jeg/vi vil?

”Sukker stresser kroppen” ved kostkonsulent Birgitte Flensholt

I Kursusmaker har vi talt med vores samarbejdspartner kostkonsulent Birgitte Flensholt om juleguf og julehygge. ”Alt for meget sukker belaster krop, energiniveau og humør. Sød smag kalder på mere sødt. Det stresser kroppen – bugspytkirtel, lever og fordøjelse kommer på overarbejde, og det tager appetit fra de sunde måltider.”, siger Birgitte Flensholt. Der er ingen næring overhovedet – kun sød smag. Juleguf er på hylderne, så længe vi køber og efterspørger det. Sådan er markedsmekanismen. ”Måske en stimulans for fornøjelsen, men ikke fordøjelsen og helbredet”, føjer Birgitte Flensholt til.

Svaret her er for det meste Ja!

Vi bliver mere robuste ved at lære, hvordan vi selv reagerer i en konfliktsituation. Hvad er det, vi kan blive trigget og hvordan forstår vi, hvad der sker med en borger, der bliver udadreagerende? Hvad triggede denne til at gå i ”acting out” og blive udadreagerende, enten verbalt eller fysisk?

Hvis vi lærer at passe på os selv og hinanden som kollegaer før, i og under en konflikt, så vil vi mærke en personlig og en kollegial robusthed.
Denne robusthed opnår vi ved at være ordentligt klædt på fagligt, og ved at vi er i stand til at agere og reagere i disse konfliktsituationer. Hvad får man UD af at kunne agere og reagere i konflikter?
Du vil komme til at føle robusthed både som enkeltpersoner og som team.
Det vil du, fordi du har tilegnet dig viden om egne grænser, og samtidig får en god fornemmelse af samhørighed i det arbejdsteam, som også har lært konfliktens strategier.

Sunde alternativer

Sukker er ikke forbudt, men det kræver opmærksomhed og vilje at styre den søde tand. Derfor er det vigtigt at have nogle gode alternativer. Kursusmaker har fået en række gode opskrifter til samvær og hygge, mens vi venter på jul. Se her opskriften på en dejlig velsmagende græskarkage.

”Husk!”, smiler Birgitte Flensholt. ”Det er ikke, hvad vi spiser mellem jul og nytår, der er det store problem – men snarere, hvad vi spiser mellem nytår og jul.”

Nydelse er vigtig – ikke mindst i en tid, hvor ydelse er et nøgleord – og vi har andre problemer at slås med. Den gamle sang har ret: ”Rør blot ej min gamle jul”. Men nyd den på en fornuftig, balanceret måde. Vælg kvalitet eller det du allerbedst kan lide, spis det langsomt, med nærvær og gør op med forestillingen om, at den største tilfredsstillelse ligger på bunden. Posen eller æsken behøver ikke at blive tømt.

Halloween er forbi, og Julekagen står for døren.

Start din adventsmåned med en sund og lækker græskarkage

Skøn græskarkage med kikærter, dadler og chokolade

Du skal bruge:

200 g Hokkaido græskar

1 ds kikærter

4 æg

150 g dadler uden sten

2 tsk kanel

1 tsk bagepulver

½ tsk salt

100 g mørk chokolade

Sådan gør du:

Skær græskar i mindre stykker. Kog det mørt (med skræl) og køl det af.

Blend alle ingredienserne (minus chokolade) og hak og vend chokolade i dejen.

Tænd oven på 200 grader og kom dejen i en form – rund eller firkantet.

Se mere om Birgittes kurser på vores hjemmeside

https://kursusmaker.net/undervisere/birgitte-flensholt/

Skriv et svar